12/19/2018

Fortællinger fra et liv på vejen
salg privat forhandler

Når du skal købe bil, kan det godt betale sig at købe den brugt. Ofte får du meget mere bil for pengene, hvis du køber en brugt frem for en ny bil. Der er endnu flere penge at spare, hvis du køber bilen hos en privat sælger frem for hos en autoriseret brugtvognsforhandler. Hvis du søger på nettet, kan du ofte finde tilbud, der umiddelbart er ret gode, på biler der er til salg i Jylland eller på Fyn og Sjælland. Det kan være fristende at gå efter den billige, private sælger frem for at betale mere hos en autoriseret forhandler, men det er en risikabel forretning, der kan ende med at blive så dyr, at besparelsen ikke var en besparelse alligevel. Hvis du køber bilen af en privatperson, kan du nemlig ikke bruge din reklamationsret. Når du derimod køber bil hos en professionel forhandler, er du dækket af Købeloven og forbrugerreglerne, og det giver dig visse rettigheder som køber. Ifølge Købeloven har du 24 måneders reklamationsret, i tilfælde af der er fejl eller mangler på bilen. Det får du ikke, hvis dit bilkøb ordnes som en handel mellem to privatpersoner. I det tilfælde er bilen nemlig købt som beset og kan ikke tages retur.

 

Tjek bilen inden køb

 

Hvis du vil benytte en privat forhandler, skal du derfor være yderst forsigtig. Først og fremmest skal du gennemgå og tjekke bilen grundigt for fejl eller mangler, derefter bør du prøvekøre bilen. Du kan eventuel skaffe en tjekliste fra en brancheorganisation og bruge den til at foretage en grundig gennemgang af bilen. Alligevel er det stadig et risikabelt foretagende at købe bilen privat, for det er nemt at overse fejl, hvis du ikke har et indgående og professionelt kendskab til biler. Du kan insistere på at få foretaget en brugtbilstest hos en uvildig instans, inden du køber bilen – dette er for øvrigt også en god idé, selvom du køber bilen hos en autoriseret forhandler. Gør dette inden du underskriver slutsedlen, så du stadig kan nå at ombestemme dig, hvis bilens tilstand ikke er så god som lovet. Ofte findes der fejl på bilen i forbindelse med testen, og når du kender bilens tilstand og har et overblik over fejl og mangler, kan du forhandle med sælger om pris og beslutte, hvem der skal betale for udbedring af fejlene.

Fordelen ved en autoriseret forhandler

Hvis du vælger en autoriseret forhandler, er du i mere trygge hænder, end hvis du benytter en privat sælger. Så er du nemlig omfattet af Købeloven, og mange forhandlere tilbyder desuden en garanti, der går ud over den lovpligtige reklamationsret. Derved står du langt mere sikkert, end hvis du køber bilen privat.

 

Dansk Bilforhandler Union

Broholmvej 152

Korsør, 4220

30 30 84 78

 

bilforhandler , Brugtvognsforhandler

Kategorier

Meta